Fitness og udendørsaktiviteter

Der er gode muligheder for fitness og udendørsaktiviteter nær Living Suites.

Fitness

Når du bor hos os, behøver du ikke undvære din daglige fitnessrutine. For som gæst hos Living Suites, har du fri adgang til SATS, et moderne fitnesscenter med et bredt udvalg af trænings- og cardiomaskiner samt sauna og dampbad. Du finder SATS lige overfor Hotel Living Suites.

Du viser blot din værelsesnøgle i SATS reception for at få gratis adgang. Husk at medbringe et håndklæde.

SATS Åbningstider:
Mandag – Søndag: 05:00 – 23:00

Træn under åben himmel

Sportsaktiviteter

Living Suites er placeret i naturskønne omgivelser, hvilket gør det oplagt at dyrke motion udenfor. Der er mange gode områder i nærheden, hvor du kan lufte din hund, løbe og cykle. Der er også mulighed for at fiske, spille golf eller svømme.

Løberuter

Er du til frisk skovluft, kan du finde gode løberuter i  Jægersborg Hegn og der er også løbestier fra Nærum St. og helt til Lundtofte. Kun fantasien sætter grænser, så foretrækker du at løbe i hyggelige villakvarterer, er her også masser af muligheder.

Cykelture

Danskerne cykler, som bekendt, meget. Fra Living Suites er der 3 km til den flotte Nordkyst med sandstrande og skove. Vi udlejer e-bikes efter først-til-mølle-princippet, så kom forbi receptionen og hør mere om dine muligheder. En dags cykelleje koster 100 Kr. En uge får du får 350 Kr. og en måned for 750 Kr. Cykelruter finder du bl.a. i Dyrehaven, men er du mere til mountainbikeruter, og har din egen med, kan du finde dem i Geel Skov.

Golfbaner

Med kort afstand til Nordsjællands golfbaner, kan du med fordel undersøge dine muligheder hos Royal Golf Club og Søllerød Golfklub. Kontakt dem direkte for greenfee.

Tennis

Blot 5 minutters gang fra Living Suites finder du Rundforbi Tennisbaner og Rundforbi Stadion, hvor du har mulighed for at spille tennis. Kontakt dem direkte for banebooking.

Svømning

Var det noget med en frisk dukkert, kan du tage en tur til Skodsborg Strand, eller hvis vandet skal være knap så koldt, kan du besøge Rundforbi Svømmehal.