Køkken & Mad
Alle vores hotellejligheder har et fuldt udstyret køkken. Her finder du køleskab, kogeplader og en miniovn samt alt du skal bruge, for at lave dine måltider. Booker du en af vores større lejligheder har du et spisebord og en almindelig ovn tilgængelig. Kommer du som en del af en større gruppe og har brug for flere spisepladser, er vores fælleskøkken til fri afbenyttelse for alle vores gæster.
Lige over for hotellet ligger Nærumvænge Torv, hvor du kan handle både lavprisvarer samt delikatesser og frisklavet sushi. Her ligger to supermarkeder, Emmerys kaffehus og bageri samt andre butikker. Er du på udkig efter restaurant eller take away, kan vi anbefale den korte gåtur til Nærum Hovedgade, hvor du kan finde et lille udvalg.
Morgenmad på Emmerys
Start dagen med en dejlig morgenmad på vores lokale kaffebar og bageri, Emmerys, der ligger lige overfor hotel Living Suites på Nærumvænge Torv. Emmerys har fokus på friske råvarer, der giver dig den gode smagsoplevelse og frister med en flot café, hvor du kan sidde og spise. Udover morgenmad tilbyder Emmerys også frokost samt 100% økologisk brød, kager og drikkevarer.
Prøv en lækker brunch med brød, wienerbrød, skyr, æg og diverse pålæg, eller en morgentallerken med brød, æg, ost og skyr. Er du mere til et smurt stykke med skinke eller laks eller foretrækker du glutenfri grød, har du også mulighed for det.
Emmerys finder du på Nærumvænge Torv 25b og har åben mandag – fredag kl. 6.30 –18.00 samt lørdag – søndag kl. 6.30-17.00.
Hele menuen kan ses på Emmerys’ hjemmeside og fås også som take away.